 |
» |
|
|
 |

|
 |
 |
|
 |
 |
 |
Business Intelligence giver et dagligt overblik og reducerer omkostningerne

|
 |
 |
 |
|
|
|
 |
|
 |
|
ABB |
 |
 |
 |
ABB er verdens største leverandør af industrirobotter, så pålidelige, lettilgængelige data, der kan sammenlignes og krydsrefereres, er vigtige parametre, hvis så stor en virksomhed skal fungere dynamisk. Efter virksomheden fik nyt business intelligence-system, er logistikken blevet forbedret markant, og de vigtige nøgletal, der før tog lang tid at skaffe, fås nu på sekunder.
|
 |
 |
 |
| ABB har altid holdt et vågent øje med sine nøgletal. Overholdelse af salgsbudgetter, minimering af lagerbinding og højt serviceniveau over for kunderne er i fokus hos afdelingschef Klaus Lund. Han har det overordnede ansvar for logistik i ABB’s komponentdivision, og for ham er hurtigere og mere pålidelige forretningsgange ved salg, lagerstyring og levering kilden til succes. ABB i Danmark har optimeret driften ved i foråret 2004 at gå over til en velfungerende business intelligence-løsning, der kunne sammenkoble salgs-, lager- og leveringsdata. Hovedformålene har været at spare tid, få større gennemsigtighed og optimere lagerstyring og leverancer. Applikationen er specielt tilpasset forretningsgangene hos ABB, så både ledelsen, indkøberne, sælgerne og kunderne kan få de nøgletal, de har brug for.
ABB leverer teknologi, der med minimal miljøbelastning forbedrer ydeevnen i industrivirksomheder og forsyningsindustrien, og har 103.000 ansatte i ca. 100 lande, hvor den danske afdeling tæller ca. 800 ansatte. Produktdatabasen har ca. 50.000 varenumre, hvoraf ca. 4.000 føres på lageret i Skovlunde. På årsbasis ekspederes der i Danmark ca. 100.000 varelinjer. Med et varelager og en omsætning af den størrelse kan små forskelle i logistikken give store økonomiske udsving.
Med Microsofts ny BI-platform er ABB’s system blevet opgraderet til en mere fremtidssikker platform. Samtidig er der sparet tid og penge, selv når konverteringsprojektet indregnes. Via web-services og .Net leveres data i tilpassede Excel-ark, og brugeren sparer derved tid på at eksportere, vende og dreje data. Den samlede løsning blev leveret af bBusiness iIntelligence-firmaet iteration A/S.
|

En løftestang til salgsteamet |
 |
 |
| Et vigtigt behov, der lå til grund for den nye løsning, var ønsket om at omdanne komplicerede salgsforecasts til nøgletal, der kunne bruges som aktive redskaber i sælgernes dagligdag. ABB’s salgsteam har haft en gnidningsfri overgang, da den eneste forudsætning, de behøvede, var basiskendskab til Excel, som de i forvejen benyttede. En af de væsentligste forandringer har været tidsforbruget: Før skulle en sælger bruge et kvarter på den mest enkle søgning på nøgletal, men nu er ventetiden nede på under ti sekunder! Alle sammenlignelige data er nu direkte tilgængelige, dels som detailinformation, dels i form af overskuelige grafer over servicegrad og salgstal. Sælgerne har således fået mulighed for selv at følge med i, om budgetter og service-levels overholdes.
”Hvis en sælger besøger en kunde, der siger, at vores leveringstid er blevet længere, behøver sælgeren blot en internetforbindelse. Ved hjælp af den nye løsning kan han på stedet trække alle data på kundens leverancer – bl.a. udviklingen i leveringstid – helt ned på de enkelte produkter. Hvis det er forsinkelse på et enkelt produkt, der har påvirket kundens oplevelse, er det effektivt at kunne vise, at den generelle servicegrad er i orden. Og derefter kunne gå hjem og se nærmere på leveringsparametrene for det pågældende produkt. Det giver indsigt og er let at benytte konstruktivt i forhold til kunderne,” siger Klaus Lund.
|
|
 |
Styr på leverancerne - besparelser på lageret |
 |
 |
Det er ikke kun ABB’s egne leverancer, som systemet giver hurtigt overblik over. ABB har med held arbejdet indgående med lagerstyring i en årrække, da dårlig lagerstyring kan være en kilde til store udgifter. Med den nye løsning kan Klaus Lund lettere styre, at indkøb bliver afpasset, så driften af lageret bliver optimeret – og ABB opnår reelle besparelser. Hvis efterspørgslen på en vare hos kunderne øges, og leveringstiderne fra ABB’s leverandører samtidig forlænges, skal tidspunktet for genbestilling og antallet af bestilte varer justeres. Med den nye løsning kan de ansatte på ABB’s lager let følge udviklingen i kundernes behov og leverandørernes leveringstider. ”Man kan nærmest sige, at problembørn nu gør opmærksom på sig selv – så vi hele tiden er på forkant,” siger Klaus Lund.
|
 |
|
|