Gå til indhold Danmark-Dansk
HP.com Danmark hjem Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.com Danmark hjem

Sporskifte i Arriva har givet overblik

» 

Business Intelligence

» Kundehistorier
» Præsentationer fra Business Intelligence seminar

Læs mere

» Business Intelligence løsninger fra HP [HP US | Engelsk]
» Download Business Intelligence materiale
» Tilmeld dig HPs nyhedsbrev
» Kontakt HP
» Kontakt HP BI partnere
Indholdet begynder her
Arriva


Siden Arriva for godt to år siden udskiftede alle deres mange forskellige datasystemer med ét samlet analyseværktøj, har selskabet fået et totalt overblik over alle data.

Udfordring

Arriva ønskede at skille sig af med virksomhedens mange forskellige datasystemer og samle alle værktøjer i ét system, som kunne give et samlet overblik over alle virksomhedens data. Ønsket var at blive bedre til at styre virksomheden på omkostningssiden og være i stand til at reagere proaktivt på ændringer.

Løsning

En to-strenget Business Intelligence-løsning baseret på front-end værktøjerne TARGIT Analysis 2K5 og Temtec Executive Viewer 6.0, som danner rammen for Arriva Trafic portalen. Herfra formidles data til og analyseres information af 150 samtidige brugere. Kombinationen af Microsoft SQL Server 2005 og HP 64-bit multiserver-infrastruktur sørger dagligt for at behandle over 10 mio. transaktioner i løbet af minutter. Løsningen er leveret og implementeret af konsulentvirksomheden Accobat.

Resultater

  • Samlet overblik over alle data, tal og informationer
  • Enkelt og nemt at måle rentabiliteten på kontrakter
  • Markant forbedret information til Arrivas ledere og ansatte
  • Ubesværet adgang til nøgletal
  • Kontrol over omkostninger
  • Arriva

    Trafikselskabet Arriva, der driver tog- og buslinjer i Danmark og Sverige, har på få år erobret en stor del af markedet fra de tidligere så dominerende offentlige trafikselskaber. Arriva har godt 4.500 medarbejdere i de to lande og står for 40 pct. af al offentlig busdrift i Danmark. Arrivas kørsel omfatter mere end 500 kilo-meter togstrækninger i Jylland.

    En stor transportvirksomhed som Arriva ligger selvsagt inde med en enorm mængde data, og når virksomheden er under konstant udvikling, er der hele tiden nye informationer, der skal integreres i det samlede dataflow.

    For godt to år siden fik Arriva samlet alle virksomhedens data i en to-strenget Business Intelligence-løsning. Løsningen er leveret af konsulentvirksomheden Accobat og består af det seneste 2005-SQL-software fra Microsoft og en række hurtige servere fra Hewlett-Packard. At løsningen er to-strenget betyder, at den består af to værktøjer: Rapporteringsværktøjet Targit og analyseværktøjet Temtec - de kan begge noget forskelligt, men fælles for dem er, at de er nemme at bruge.

    Systemet er fuldt integreret i virksomheden og til stor hjælp for de ansatte og ledelsen. BI-systemet understøt-ter Arrivas forretning og giver også de mange brugere en anderledes og mere spændende hverdag. De kan nu fokusere på at analyse data istedet for at indsamle data.


    Mere end ti forskellige systemer

    Før lå Arrivas data i mere end ti forskellige basissystemer, hvilket gjorde det besværligt og tidskrævende at sammenstille tal på tværs. Oplysningerne var ofte modstridende, og det var ikke muligt at udarbejde komplekse beregninger på baggrund af talmaterialet.

    Den BI-løsning, Arriva har valgt, har tjent sig selv ind på meget kort tid - kun ca. et år. Johnny B. Hansen, adm. direktør for Arriva og formand for HTS, er glad for den nye BI-løsning. Han mener, at den har haft afgørende indflydelse på den måde, Arriva er blevet styret på de seneste år:

    Overblik over datastrømmen

    "Investeringen i BI-løsningen har gjort os langt bedre til at styre virksomheden på omkostningssiden. Vi har fået det nødvendige overblik over den store strøm af data, der nødvendigvis er i en stor og kompleks virksomhed som Arriva. Vi kan hurtigt opdage, hvis nogle budgetter er ved at løbe løbsk, og vi kan nemt se, hvor vi kan sætte ind med konkret handling," forklarer Johnny B. Hansen.

    Det, at alle data er blevet samlet ét sted, har gjort ledelsen i Arriva i stand til at reagere hurtigt på ændringer og være på forkant med, hvad der sker i markedet, fordi de nu kan sammenligne data og tal på kryds og tværs.

    "Det betyder, at ingen længere får modstridende resultater, fordi alle i virksomheden har adgang til systemet og dermed til de samme informationer. Vores information til lederne og de ansatte generelt er blevet markant forbedret med BI-løsningen. Det er enkelt at måle rentabiliteten på vores kontrakter. Noget, som ellers normalt volder store problemer i vores branche," siger Johnny B. Hansen.

    Printversion
    Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser
    © 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.