Ga til indhold Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Losninger Hvordan du Kober
» Kontakt HP
HP.com Danmark hjem

Overblik på erhvervsskoleskemaet

» 

Business Intelligence

» Kundehistorier
» Præsentationer fra Business Intelligence seminar

Læs mere

» Business Intelligence løsninger fra HP [HP US | Engelsk]
» Download Business Intelligence materiale
» Tilmeld dig HPs nyhedsbrev
» Kontakt HP
» Kontakt HP BI partnere
Indhold starter her

Fire danske erhvervsskoler har fået overblik over budgetter og nøgletal om
elever og undervisningstimer.


Udfordring

Løsning

Resultater

Alle fire skoler ønskede at få overblik over budgetter, lærertimer, elevdata og andre nøgletal.

Ingen af skolerne havde et samlet system, der kunne rumme alle data samtidigt, hvilket ofte gav anledning til fejl, misforståelser og tidsspilde.

Erhvervsskolernes Business Intelligence-løsning er baseret på software fra Microsoft og servere fra Hewlett-Packard.

Løsningen fra Accobat hedder accoSTAT og kører typisk på Proliant servere fra Hewlett-Packard. Budgetsimuleringer, som ofte bygger på tusindvis af beregninger, foregår på få sekunder.

Konsulentvirksomheden Accobat har i samarbejde med Hewlett-Packard leveret løsningen, som udelukkende er baseret på standardsoftware oven på Microsofts SQL Server-teknologi.

  • Samlet overblik over alle data, tal og informationer
  • Enkelt og nemt at sammenligne data
  • Markant forbedret information mellem skolernes ledelse
    og administrationen
  • Ubesværet adgang til nøgletal
  • Kontrol over omkostninger

Om skolerne

  • Selandia – Center for Erhvervsrettet Uddannelse har 460 ansatte og 2.970 årselever og er beliggende i Slagelse.

  • Roskilde Tekniske Skole har 300 medarbejdere og 2.065 årselever EUC Syd har 470 medarbejdere og 2.721 årselever og er beliggende i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder.

  • Københavns Tekniske Skole har ca. 720 medarbejdere og 6.000 årselever.
Fire danske erhvervsskoler har fået overblik over budgetter og nøgletal om elever og undervisningstimer. Ved hjælp af en Business Intelligence-løsning fra HP og partneren Accobat kan skolerne nu hurtigt og nemt trække relevante data frem og sammenligne tal på tværs. Og så er det slut med fejl, misforståelser og tidsspilde.

Implementering af analyse- og rapporteringsværktøj

Københavns Tekniske Skole, Erhvervsuddannelsescenter Syd, Roskilde Tekniske Skole og Selandia uddannelsescenter har alle fået implementeret et analyse- og rapporteringsværktøj, der har gjort dem i stand til at sammenligne data og styre budgetter og lærertimer langt mere smidigt og fejlfrit end hidtil.

Tidligere hentede skolerne typisk oplysningerne til budgetlægningen i et system, som de ikke selv havde kompetencerne eller ressourcerne til at opdatere eller foretage ændringer i. Det betød, at hver gang der skulle rettes et komma, skulle der bruges dyre konsulenttimer.

Den nye løsning er udelukkende baseret på standardsoftware, som gør systemet brugervenligt og fleksibelt, fordi vedligeholdelse og drift ligger i naturlig forlængelse af it-afdelingernes drift-setup. Løsningerne giver erhvervsskolerne et brugervenligt værktøj til styring af timer, årselever og ikke mindst budgetter. De er leveret og implementeret af konsulentvirksomheden Accobat og består af Microsoft-baseret software og servere fra Hewlett-Packard.

Store tidsbesparelser og færre fejl

Accobats konsulenter har udarbejdet og implementeret løsningerne i samarbejde med erhvervsskolerne, så de passer til netop deres behov. Fordelene er mange – bl.a. har alle fire skoler oplevet en kæmpe tidsbesparelse, fordi de undgår en masse dobbeltindtastninger.

”Vi har langt færre fejl og vil på sigt spare tid, efter vi har fået det nye system. Også fordi vi heller ikke skal bruge tid på at søge efter fejl,” fortæller regnskabschef Kirsten Lorenzen, EUC Syd. Tidligere var det meget svært at få overblikket over lærertimer, antal af elever og materialeforbrug, da disse oplysninger ikke var samlet, men lå i forskellige dokumenter og regneark. De nye systemer skaber hurtigt overblik over budgettet og mindsker antallet af fejlvurderingerne.

Tid var også tidligere en mangelvare, når talen faldt på opdatering. ”Nu bliver alle data i systemet opdateret hurtigere end tidligere, og det er en kæmpe fordel for os. I de tidligere systemer kunne vi ikke nå at opdatere data natten over, hvilket var et stort problem,” fortæller Kate Rosendahl Pedersen, controller på Københavns Tekniske Skole. ”Med det nye system går det lynhurtigt, og de relevante data er nu altid klar til vores brugere.”

Skræddersyede udgaver med plads til udvidelse

De fire skoler kører alle med skræddersyede udgaver af systemet. Det har krævet en lille tilpasningsperiode. Poul Erik Andersen, der er økonomidirektør hos Selandia, fortæller, at de småproblemer, der har været, blev løst meget hurtigt og professionelt af konsulenterne fra Accobat.

Alle fire skoler ønsker at videreudvikle systemet, så det bliver i stand til at indeholde flere data. Målet for administrationen er at servicere ledelsen endnu bedre. Men resultaterne er allerede nu til at få øje på:

”Tidligere sad vi med mange forskellige regneark og prøvede at danne os overblik. Det resulterede ofte i fejl og misinformation. Nu kan administrationen servicere ledelsen meget hurtigere, og både ledelsen og administrationen kan få det sande overblik over skolens økonomiske situation uden fejl og misinformationer,” slutter økonomichef Martin Hansen, Roskilde Tekniske Skole.

Printversion
Fortrolighedserklaring Nar du bruger HP's web galder disse betingelser
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.