Jump to content Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.dk

Overblik giver overskud

» 

Offentlig sektor

» HP og den offentlige sektor
» Kommunalreformen
» Sundhedssektor
» Kontaktpersoner
» Nyheder
» Nye produkter & teknologier
» Rammeaftaler med SKI
» SKI tilbud til undervisningssektoren
» SKI forhandlere
» Kundereferencer
» Globalt engagement
» Miljøinformation
» Produkter, services og teknologier
» Seminarer
Content starts here

Mange forskellige it-værktøjer og flere forskellige måder at løse de samme opgaver på, en foranstående flytning samt ny organisation og derfor ikke mulighed for store it-investeringer. Det var udfordringerne for Københavns Energi. Et nyt ledelses- og styringsværktøj skal skabe overblik og ensartethed.

Hos Københavns Energi (KE) havde man behov for et ledelses- og styringsværktøj til overvågning af it. KE ville have en samlet løsning ud fra et generelt princip om at have så få it-leverandører og teknologier som muligt. Samtidig tror KE på, at man med en sammenhængende række af værktøjer opnår en rationaliseringsgevinst. Valget faldt på HP OpenView, som er et værktøj til at skabe overblik over it, tilføje nye programmer og til at sikre, at systemerne kører.

"Vi havde en række forskellige it-værktøjer, som vi selv har udviklet eller købt. Opgaverne blev løst på kryds og tværs, og nogle steder løste man den samme type opgave på samme måde, men med forskellige værktøjer. Vores ønske var at få færre it-værktøjer, så en given funktionalitet løses på samme måde overalt. F.eks. havde vi behov for, at overvågningen af servere blev løst på én måde," fortæller chef for it-afdelingen hos KE, Jens Fokdal.

Dele-pc’er og flytning

KE får med løsningen tre ting. Et værktøj til opgavestyring, et værktøj til overvågning af systemet og et værktøj til ’udrulning’ – dvs. mulighed for at holde styr på de programmer, der ligger på de forskellige pc’er og servere, og mulighed for at sikre, at de forskellige brugere har adgang til de nødvendige programmer, og ikke mindst at programmerne findes på deres pc’er. Især denne funktion er meget vigtig for KE.

"Vi har store forventninger til alle tre områder. Men vi har et akut behov for udrulningsværktøjet. Det er vigtigt for os at gøre det bedre på dette område, både for at øge sikkerhed, og fordi vi opererer med dele-pc’er, altså pc’er, som flere brugere benytter. Med dette værktøj kan vi sikre, at pc’en er personlig for den, der logger på, og at personen har adgang til de programmer, vedkommende skal bruge," siger Jens Fokdal.

Behovet bliver endnu mere aktuelt af, at KE flytter til nye lokaler 1. januar 2005. I den forbindelse er planen, at medarbejderne skal arbejde i åbne kontorlandskaber med delearbejdspladser, hvor medarbejderne i princippet kan sætte sig hvor som helst. Dette kan ikke lade sig gøre med den nuværende it-infrastruktur, så KE har travlt med at få implementeret denne del af løsningen.

Jens Fokdal er begejstret for udrulningsværktøjet og er samtidig overrasket over, at flere ikke benytter det.

"Vi er, om ikke de første, så blandt de første, som tager dette værktøj i brug. Og det har overrasket mig, at det ikke er mere udbredt. Andre bruger lignende værktøjer til at opnå de samme ting, men vi er blandt de første, der har det som en integreret del af vores løsning."

Rationaliseringsgevinster og bedre service

KE er i gang med at planlægge implementeringen af it-management-værktøjet, som man regner med, vil betyde både ’bløde’ og ’hårde’ besparelser. Når løsningen er færdigimplementeret, forventer KE således at kunne spare en it-medarbejder.

"Vi tror, at vi vil spare både tid og ressourcer, samtidig med at vi yder en bedre service. F.eks. behøver vi næsten aldrig fysisk at gå rundt til den enkelte pc, men kan i stedet løse opgaverne centralt. Medarbejderne skal heller ikke bruge tid på at sikkerhedsopgradere deres pc’er, det sker også fra centralt hold. Samtidig sørger vi for, at de har de programmer, de skal bruge, og at de virker. Og med opgavestyringsværktøjet kan brugerne selv rapportere ønsker eller fejl, som vi kan reagere hurtigt og effektivt på," siger Jens Fokdal.

Projektet bliver implementeret i faser, og it-afdelingen regner med, at man er oppe på det nuværende ambitions-niveau inden udgangen af 2005. Senere hen kan man så arbejde yderligere med at udnytte endnu flere af de funktionaliteter, der ligger i løsningen.

Ny organisation

KE står over for at skulle have ny organisation. Derfor ville man fra ledelsens side ikke foretage de store it-investeringer. Man havde kort sagt ikke lyst til at købe en hel masse, som man måske siden hen skulle smide væk. "Vi har ikke en strategi om at være på forkant med udviklingen på it-området. Men når det er sagt, vil vi selvfølgelig have så effektive værktøjer som muligt. Det, tror vi, vi har fået. En anden vigtig årsag til, at valget faldt på denne løsning, var, at HP kunne tilbyde os en skalerbar løsning. Helt konkret vil det sige, at vi har indgået en aftale om, at vi kan reducere antallet af brugere, hvis det skulle vise sig at blive aktuelt. Det betyder, at vores investering, selv i den omskiftelige situation, energimarkedet befinder sig i, er en fornuftig investering," siger Jens Fokdal.

Fakta:

Løsningen til Københavns Energi er baseret på HP OpenView-produktfamilien.

Til overvågning af servere og netværk anvendes HP OpenView Network Node Manager. Overvågning af applikationer og platforme sker via HP OpenView Operations. Software-udrulning og vedligeholdelse på både servere og desktop sker via HP OpenView Radia. Til opgavestyring er valgt HP OpenView Service Desk.

HP ProLiant DL380 G4 Server med Intel® Xeon™ processor med Hyper-Threading teknologi som gør operativ systemet i stand til at løse to opgaver på en gang, er en skalerbar løsning og som leverer stor databehandlingskraft til rimelige priser.

Printversion
Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.