Digital frontløber

Offentlig sektor


	»	HP og den offentlige sektor
	»	Kommunalreformen
	»	Sundhedssektor
	»	Kontaktpersoner
	»	Nyheder
	»	Nye produkter & teknologier
	»	Rammeaftaler med SKI
	»	SKI tilbud til undervisningssektoren
	»	SKI forhandlere
	»	Kundereferencer



	»	Globalt engagement
	»	Miljøinformation



	»	Produkter, services og teknologier



	»	Seminarer

Miljøministeriet er på mange måder en digital frontløber. Ministeriet var den første offentlige instans, som indførte central forvaltning af it-driften, og overvejer nu som noget helt utraditionelt for det offentlige at implementere Open Office. Det hele foregår i ministeriets Center for Koncernforvaltning.

Da Miljøministeriet 1. marts i år etablerede Center for Koncernforvaltning (CFK) lå rationalet bag klart: Målet var højere effektivitet og bedre løsninger. Løsningen var at samle al ministeriets forvaltning i én enhed. CFK blev startet på basis af det allerede eksisterende Center for Informatik samt Frontlinien, som varetager ministeriets ansigt udadtil, f.eks. borger-betjening. Siden er personale- og økonomiområdet kommet til. CFK beskæftiger 160

medarbejdere og har et budget på 140 mio. kr. Ifølge direktør for CFK, Henrik Studsgaard, er der flere fordele ved at have en central forvaltning:

"Ved at koncentrere forvaltningsfunktionerne kan nogle ting gøres lettere og billigere, fordi vi kun løser opgaven én gang. I stedet for at de enkelte styrelser laver deres egne koncepter for f.eks. kompetenceudvikling, laver vi en central løsning. Det giver nogle fordele både på udviklings- og driftssiden. Dertil kommer, at de forskellige områder i CFK understøtter hin- anden, det er jo sjældent sådan, at et projekt udelukkende handler om f.eks. it, det kan også berøre økonomi-, personale- eller kommunikationsforhold."

Bredde og dybde giver stordriftsfordele

Fordi CFK kun skal varetage sine fire ovennævnte forvaltningsområder og ikke også koncentrere sig om faglige og politiske opgaver, giver det mulighed for at yde mere kvalificeret service.

"Med centerdannelsen har det været muligt at skabe både bredere og dybere miljøer. Der er plads til specialisering inden for de enkelte områder samtidig med, at vi også kan hjælpe hinanden. Disse stordriftsfordele giver os mulighed for at yde bedre support. Dertil kommer et selvstændigt ledelsesmæssigt fokus på serviceopgaver. Det er selvfølgelig for tidligt at sige endnu, men jeg tror, at vi når vores mål – nemlig højere kvalitet og god, kvalificeret service, uden at det bliver dyrere," siger Henrik Studsgaard.Miljøministeriet har på mange måder været foregangsministerium inden for koncernløsninger. Henrik Studsgaard tror, at konceptet med at oprette en stabsfunktion, som betjener ministeriet, vil brede sig.

"Da vi oprettede Center for Informatik, var vi det første ministerium til at lave koncernløsninger. Siden har andre ministerier også udviklet sådanne løsninger, f.eks. har Beskæftigelsesministeriet lavet en koncernløsning for såvel it som økonomi. Med oprettelsen af CFK var vi også det første ministerium, som sagde, at vi varetager det hele og betjener ministeriet på stabsniveau i ét center. Mine kolleger følger os opmærksomt og ser, hvordan det går. Jeg tror, at konceptet vil brede sig til andre ministerier."

Samarbejde på tværs af ministerierne

Henrik Studsgaard mener ikke, at det kun er internt i de enkelte ministerier, at man kan drage fordel af den synergi, som opstår, når man samler forvaltningen i et center.

"Ud over at servicefællesskaber for ministerierne skaber mulighed for synergi mellem de enkelte områder, er der en anden vigtig pointe. Jeg tror, at det er befordrende for samarbejdet på tværs af ministerierne. Fordi der er færre aktører på banen, bliver det lettere at høste fordele ved arbejdsdeling og videndeling ministerierne imellem. Det giver yderligere muligheder for stordriftsfordele og mere professionaliserede løsninger til gavn for brugerne og skatteborgerne," fortæller Henrik Studsgaard.

Et eksempel på dette er indførslen af elektronisk sags- og dokumenthånd- tering (ESDH). Sammen med Socialministeriet og Videnskabsministeriet var Miljøministeriet de første til at påbegynde arbejdet med at indføre dette system. I øjeblikket er ministeriet ved at forberede implementeringen og regner med, at systemet er fuldt implementeret i starten af 2006.

"Da vi forberedte os på at underskrive kontrakten om ESDH, sam-arbejdede vi med de andre ministerier. Og i den forbindelse nød vi godt af hinandens erfaringer. Den slags videndeling på tværs er en stor fordel, som lettere kan lade sig gøre på grund af den centrale koncern-forvaltningsstruktur," siger Henrik Studsgaard.

Koncern-it giver stordriftsfordele

Også på det digitale område er Miljøministeriet med i front. Ministeriet var de første til at indføre koncern-it. Simon Gjedde, chef for CFK Informatik, fortæller, at CFK har en politik om så hurtigt som muligt at drage fordel af de muligheder, teknologien giver, og skabe så gode arbejdsprocesser som muligt. Samtidig lå der også overvejelser om stordriftsfordele bag indførslen af koncern-it.

"Når man taler it, er det startomkostningerne, der er høje. Det er dyrt at få de første 100 brugere i gang. Der skal etableres netværk osv., men når de først er i gang, er det langt billigere at få bruger nr. 101 med. Så der er nogle indlysende stordriftsfordele ved at samle driften. På samme måde er der også økonomiske gevinster at hente ved at standardisere, sådan at man kan foretage storindkøb. Vores brugere får en standard-pc, som er ens sat op for alle. Nogle brugere har så adgang til flere programmer end andre."

Også i forhold til digital forvaltning tror Simon Gjedde, at centralisering er vejen frem.

"Jeg tror, at hvis vi skal have succesfuld digital forvaltning fremover, så er det nødvendigt at have it-centre af en vis størrelse, hvis de skal være konkurrencedygtige. Større centre har bedre mulighed for at udvikle specialkompetencer, og de er heller ikke så sårbare. Det griber ikke så forstyrrende ind, hvis en enkelt mand er på ferie, og en anden bli-ver syg."

Åbne standarder

I forbindelse med udskiftningen af ministeriets Office-program har man vedtaget en principbeslutning om at skifte til Open Office, der er en gratis kontorpakke, som også er kompatibel med Microsoft-formater. Det sker blandt andet ud fra et ønske om at få åbne standarder og en forventning om økonomisk gevinst.

"Vi havde et ønske om at indføre åbne standarder, så man kan udveksle dokumenter med hinanden. Vi sonderede markedet, vejede for og imod og kom frem til, at Open Office i dag er så god en løsning, at den lever op til vores behov. Vi vurderede også, at der er penge at spare. Vi regner med at spare ca. en mio. kr. om året," siger Simon Gjedde.

At basere sin platform på Open Office er et usædvanligt skridt for en of- fentlig organisation, så også her er ministeriet på forkant med udviklingen på området.

"Vores tilgang til it er, at vi tilstræber at optræde som et privat firma. Det vil sige, at vi har serviceleveranceaftaler med vores brugere i ministeriet og tænker på økonomiske besparelser og brugervenlighed mere end på, hvad man traditionelt gør i det offentlige. Der er dem, der siger, det er en modig beslutning, og det offentlige er traditionelt lidt skeptisk over for Open Office. Men vi tror, det kan lade sig gøre. Og jeg er sikker på, at når andre har set, at det virker for os, så følger flere efter."

CFK er i øjeblikket ved at teste Open Office og forventer at have systemet implementeret i løbet af nogle måneder.

Fakta:


	RADIUS-infrastruktur (juni–august 2004) Miljøministeriet vil bruge RADIUS-infrastrukturen til validering af trådløs netværksadgang, almindelig kablet netværksadgang og VPN-adgang. HP har sammen med CFK lavet den over- ordnede arkitektur for RADIUS-infrastrukturen og lagt en femfaset plan for den anvendelsesmæssige implementering. Domæneintegration og -konsolidering (september 2003–december 2004) I forbindelse med overtagelsen af driften af Kort og Matrikelstyrelsens (KMS) administrative systemer skal disse integreres i Miljøministeriets øvrige miljø. HP har sammen med CFK og KMS opstillet og vurderet forskellige alternative løsningsarkitekturer samt implementeret den optimale løsning baseret på de samlede krav. I samme forbindelse har HP hjulpet med konsolidering af CFK’s eksisterende Microsoft-infrastruktur. Mobile arbejdspladser (september 2002–januar 2003) Efter implementeringen af Windows XP på alle stationære pc-arbejdspladser havde Miljø-ministeriet behov for et koncept og en løsning til mobile arbejdspladser. HP hjalp CFK med et koncept for håndtering af mobile arbejdspladser samt designet af konfigurationen for bærbare pc’er. ESDH-koordination (fra juni 2004) Koordination af kontraktforberedelse og initiering af delprojekter i ministeriets otte selvstændige institutioner. Projektkoordination af arbejdsgangsanalyser, projektimplementering og tilpasning samt brugeruddannelse udført af tredje part. It-projektledelse af ministeriets aktiviteter i forbindelse med EU-formandskabet (juni 2002-januar 2003) Planlægning, gennemførelse og afslutning af sekretariatsetableringer i forbindelse med ministeriets formandsskabsaktiviteter. F.eks. etablering af sekretariat på Sønderborg Slot til uformelt formandsmøde, etablering af forskellige konferencer på danske konferencecentre, etablering af sekretariat i Indien for EU-delegation på FN’s Framework Convention on Climate Change m.fl. HP Proliant DL360 G4 Server med Intel® Xeon™ processor kan nu fås med hastigheder op til 3.60 GHz med 800 MHz systembus og med Hyper-Threading teknologi, Intel Extended Memory 64 teknologi som giver bedste pris/ydelse.

Printversion


Fortrolighedserklæring	Når du bruger HP's web gælder disse betingelser

© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.

Digital frontløber

Offentlig sektor

Fakta: