Jump to content Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.dk

Silkeborg Centralsygehus

» 

Offentlig sektor

» HP og den offentlige sektor
» Kommunalreformen
» Sundhedssektor
» Kontaktpersoner
» Nyheder
» Nye produkter & teknologier
» Rammeaftaler med SKI
» SKI tilbud til undervisningssektoren
» SKI forhandlere
» Kundereferencer
» Globalt engagement
» Miljøinformation
» Produkter, services og teknologier
» Seminarer
Content starts here

Silkeborg Centralsygehus’ it-infrastruktur sparer både ressourcer og menneskeliv


”Silkeborg Centralsygehus har nogle overordnede mål, som er helt klare! Vi vil gerne skabe nogle gode og sammenhængende patientforløb og hele tiden højne medarbejderengagementet i form af uddannelse og høj professionalisme. It-strategiens fornemste opgave er at efterleve denne overordnede vision. Og samtidig er vores opgave at effektivisere, så vores omkostninger
begrænses og ressourcerne frigøres til glæde for patienterne.


Når det drejer sig om at opnå optimal udnyttelse af it-ressourcerne, går vi systematisk til værks. Vi analyserer de enkelte forretningsområder og understøtter deres arbejdsgange. Som et krav fra Sundhedsstyrelsen skal alle amter være klar med den elektroniske patientjournal i 2006, og her er vi godt på vej!

Den elektroniske journal gør det muligt at opdatere data hurtigt og øger tilgængeligheden for læger og sygeplejersker. Derudover gør vi stor brug af kvalitetsdatabaser, som sammenkører data og hele tiden fortæller os, hvilke behandlingsformer, der er succesfulde. Ved at
digitalisere vores røntgen sparer vi ”transporttiden” mellem afdelingerne. Samtidig kan vi ved et traumekald sende billeder fra Silkeborg til et andet sygehus, før patienten når frem. Alle disse tiltag sparer både ressourcer, tid – og frem for alt menneskeliv.

Sygehusets it-strategi præges klart af konvergensfilosofi – også når det gælder mobilitet. Vi har udbygget det trådløse datanetværk, vi havde i forvejen, og det sparede vi faktisk mange penge på. Vi investerede i 115 bærbare IP-telefoner, og disse kunne bruges på vores eksisterende datanetværk.
En komplet dikteringsløsning til 130 læger og 100 sekretærer ville have kostet 2,3 mio. kr., men vi valgte at bruge de enheder, vi løbende har anskaffet i andre sammenhænge, og det gav os en samlet løsning til 1,6 mio. kr. Nu kan lægerne diktere en patientjournal fra enhver telefon, og sekretæren kan aflytte – hvor som helst. Det er genialt og helt i tråd med vores mobile tankegang.

For at leve op til de mål, vi har sat os i forhold til skalérbarhed og konvergens, har vi valgt at satse på én leverandør. Vi har derfor en rimelig ren HP-infrastruktur både på klient-, server-, og netværkssiden. Valget af én leverandør giver vores infrastruktur en medfødt sammenhæng. Derudover giver det os automatisk nogle management værktøjer til måling af vores it-effektivitet, f.eks. gennem HP OpenView. De er helt uundværlige, så vi kan være proaktive på eventuelle flaskehalse i systemet – når vi som alle
offentlige virksomheder skal retfærdiggøre vores it-investeringer.

Nu har vi udvidet vores basale it-infrastruktur til høj-hastighedsnetværk. Fase 2 er så at tage alle funktioner i brug. Herunder opgraderer vi til den nyeste serverteknologi inden for SAN og Windows 2003. Vi har mange flere planer for fremtiden. Planer og visioner, som kun lykkedes med en
sygehusledelse, der har tillid og kan se vigtigheden af at investere i it. Og det kan de på Silkeborg til glæde for både medarbejdere og patienter”.

John Wegner
IT-chef, Silkeborg Centralsygehus

Kontaktpersoner hos HP

Vil du have mere information om Silkeborg Centralsygehus’ it-infrastruktur? Kontakt
Ivan Sommer Hansen på 48 12 40 01
Printversion
Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.