Gå til indhold Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.com Danmark hjem

Læger efterlyser central styring af den elektroniske patientjournal

» 

Offentlig sektor

» HP og den offentlige sektor
» Kommunalreformen
» Kontaktpersoner
» Nyheder
» Rammeaftaler med SKI
» Månedens SKI tilbud (pdf)
» Kundereferencer
» Globalt engagement
» Miljøinformation
» Produkter, services og teknologier
» Seminarer
Indhold starter her
Læger efterlyser central styring af den elektroniske patientjournal

Fælles standarder for alle sygehuse i landet

Ni ud af ti danske sygehuslæger mener, at der er et stort behov for at få en national central styring af den elektroniske patientjournal (EPJ), så der sikres fælles standarder for alle sygehuse i landet. Det viser en Megafonundersøgelse foretaget for Hewlett-Packard (HP). Professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er enig i, at der er behov for central styring af EPJ.


Der er endnu ikke fælles EPJ-standarder på alle de danske sygehuse. Men det er der brug for, hvis man spørger de danske sygehuslæger: I en undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Megafon svarer 90 procent af lægerne, at der er et stort behov for at få en national central styring af EPJ, så der sikres fælles standarder for alle sygehuse i landet.

Professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet er ikke overrasket over resultatet, og han er enig i, at der er behov for en central styring: ”EPJ er et af de områder, hvor man tydeligt kan se ulemperne ved for meget decentralisering, fordi der udvikles forskellige løsninger. Derfor er det ikke underligt, at lægerne i så stor udstrækning efterlyser nogle fælles standarder. Det er jo ikke hensigtsmæssigt med en situation, hvor landets sygehuse ikke kan udveksle elektroniske patientjournaler med hinanden.” Heller ikke formanden for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, er overrasket over lægernes hold ning til EPJ, og han er enig med sine medlemmer: ”Der er behov for, at vi får koordineret investeringerne på EPJ-området. Ikke kun regionalt, men også på landsplan. Ellers havner vi i en situation, hvor vi ikke får lært af de erfaringer, der er gjort på de forskellige sygehuse, men i stedet gør de samme erfaringer flere gange.”

Vi er nået langt!
Søren Vingtoft, konsulent hos MEDIQ og medforfatter til EPJ-Observatoriets Statusrapport 2005, er enig i, at ansvaret for at udvikle de nødvendige standar der for EPJ ligger hos de centrale sundhedsmyndigheder. Men han understreger, at EPJ er et område, som er meget komplekst og dyrt, og at vi er nået langt med EPJ-udviklingen i forhold til mange andre af de lande, vi normalt sammenligner os med.

”EPJ-debatten er ofte skandalepræget, og det er meget nemt at se diskussionerne gennem skandalebriller. Arbejdet med at sikre fælles standarder og konvergens mellem sygehusenes forskellige systemer er jo i fuld gang, men det er et meget omfattende arbejde, som tager tid. Der er intet sikkert belæg for at tro, at udvikling af en stor, central løsning er mere rationel end en decentral udvikling baseret på fælles standarder. Men det er klart, at udviklingen skal koordineres,” siger Søren Vingtoft.
Printversion
Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.