Jump to content Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.com Danmark hjem

Hvem skal eje borgernes digitale data?

Af Peter Harder, ansvarlig for offentlig sektor, Hewlett-Packard i Danmark
» 

Offentlig sektor

» HP og den offentlige sektor
» Kommunalreformen
» Sundhedssektor
» Kontaktpersoner
» Nyheder
» Nye produkter & teknologier
» Rammeaftaler med SKI
» SKI tilbud til undervisningssektoren
» SKI forhandlere
» Kundereferencer
» Globalt engagement
» Miljøinformation
» Produkter, services og teknologier
» Seminarer
Indholdet begynder her




        Digitalisering af det offentlige



Der er store effektiviseringsgevinster at hente gennem digitalisering af det offentlige. Og sammenlægning af it-funktioner samt digitalisering af oplysninger om borgerne, sagsgange og dokumenthåndtering er da også inde i en rivende udvikling.

Men i takt med at flere og flere oplysninger og funktioner digitaliseres er det - af hensynet til borgernes retssikkerhed - nødvendigt, at der tages stilling til to meget principielle spørgsmål:


Hvem skal eje borgernes data?
Hvordan skal præmisserne være for adgang til borgernes data?

Det kom for nylig frem, at Det Centrale Personregister (CPR) gennem længere tid har videregivet oplysninger om borgere til RKI Kredit Information A/S (Ribers). Sagen er blot et eksempel på, at der er behov for fokus på disse spørgsmål.

Hos HP mener vi, at borgerne som udgangspunkt bør eje deres egne oplysninger. Og borgerne bør i videst mulige omfang kunne bestemme over - eller som minimum - få besked om, hvem der har eller får adgang til deres oplysninger.

Borgerne bør således i forbindelse med digitaliseringen have sikkerhed for, at ingen der ikke har loven i ryggen, har adgang til deres oplysninger. Ydermere skal borgerne være sikre på, at deres digitaliserede data er beskyttet via meget høj datasikkerhed. De må simpelthen ikke kunne forsvinde.

I HP mener vi på den baggrund, at præmisserne for det offentliges adgang til borgernes data bør tage udgangspunkt i borgernes ejerskab over egne data, men også i visse offentlige myndigheders lovbestemte krav på adgang til visse af disse data.

Vi forestiller os, at borgernes digitale data, afhængig af præmisser, kan inddeles i tre niveauer: 

Niveau et er digitale data, hvor det er en præmis, at visse myndigheder som politiet og skattemyndighederne har lovbestemt adgang til data - uden at borgeren nødvendigvis oplyses herom.

Niveau to er digitale data, hvor det er en præmis, at visse myndigheder eller forvaltninger har lovbestemt adgang til disse data, men også at borgeren som minimum oplyses om, at oplysningerne hentes, anvendes eller videregives. Borgeren skal desuden kunne få oplyst, hvad oplysningerne skal bruges til. Dette kunne eksempelvis være lægernes adgang til at få indsigt i borgernes sygehistorie.

Niveau tre er digitale data, hvor det er en præmis, at myndigheder eller offentligt ansatte kun kan få adgang til data ved på forhånd at spørge og få tilladelse af borgeren. Denne type information kunne eksempelvis være seksualitet eller religiøs overbevisning, hvor disse informationer i dag registreres indirekte ved indgåelse af registreret partnerskab, men som må karakteriseres som en yderst personlig form for information.

Niveaudelingen vil være en måde at sætte præmisserne for adgang til borgernes data på i fremtidens digitaliserede Danmark. Præmisserne bliver afgørende for, hvor avancerede sikkerhedsløsninger der skal anvendes i arbejdet med at beskytte borgernes data, så de under ingen omstændigheder kan slettes, forsvinde eller misbruges.

Med den fart digitaliseringen har på i øjeblikket, er det nødvendigt, at der fra politisk hold bliver taget stilling til de to spørgsmål. Og hellere i dag end i morgen.

Printversion
Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser  
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.