Jump to content Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.dk

Danmarks Tekniske Universitet

» 

Offentlig sektor

» HP og den offentlige sektor
» Kommunalreformen
» Sundhedssektor
» Kontaktpersoner
» Nyheder
» Nye produkter & teknologier
» Rammeaftaler med SKI
» SKI tilbud til undervisningssektoren
» SKI forhandlere
» Kundereferencer
» Globalt engagement
» Miljøinformation
» Produkter, services og teknologier
» Seminarer
Content starts here

Niflheim hjælper forskere


En af Europas hurtigste supercomputere findes i kælderen på
Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Niflheim, som den hedder,
består af en klynge på i alt 480 pc’er fra HP, og den kan udføre 2.100 mia. udregninger i sekundet.


Niflheim er i den nordiske mytologi navnet på landet med kulde og
is. Men for forskere og studerende på DTU er Niflheim navnet på den supercomputer, der fylder en 15 meter lang og tre meter høj reol i universitetets kælder.



Niflheim er en supercomputer, fordi den har en ekstraordinær regnekraft. Den består godt nok ’blot’ af en klynge på 480 almindelige pc’er og har hverken skærm, tastatur eller mus. Men sammen giver de mange pc’er, der er forbundet med et særligt netværk og styres fra en central server, en regnekraft, som er så enorm, at der kan udføres intet mindre end 2.100 mia. udregninger i sekundet. Dvs. at forskerne kan bruge systemet som en gigantisk batch-job ressource, som tilmed både kan afvikle parallelle og serielle jobs.

Viden på detaljeret niveau

På DTU er det især Center for Atomar-skala Materialefysik (CAMP), der benytter supercomputeren til at udføre simuleringer af materialers egenskaber. Ved hjælp af Niflheim er det muligt at studere atomers opførsel ned til mindste detalje og dermed er det muligt at opnå ny videnskabelig indsigt inden for en række områder.

Blandt andet har nogle af DTU’s forskere brugt supercomputeren til at regne på, hvordan et metals styrke påvirkes, når man ændrer størrelsen af de små korn, der findes i alle metaller. Et ganske almindeligt metal som kobber er typisk opbygget af krystalkorn, der varierer i størrelse. Ved hjælp af meget store computersimuleringer med mere end 100 mio. atomer har det været muligt at studere, hvordan kobber ændrer sig, hvis man ændrer kornenes størrelse. Niflheims resultater viste, at kobber kan blive næsten lige så stærkt som stål, hvis kornene gøres ganske små.

Niflheim er også blevet brugt til forskning i katalyse, der blandt andet bruges inden for kemisk industri og forureningsbekæmpelse. Ved hjælp af computersimuleringer har det endvidere været muligt at få en detaljeret forståelse af, hvordan fx ammoniakmolekyler kan sammensættes og splittes ad – hvilket er en nyttig viden, når man fx skal udvikle en mere effektiv produktion af kunstgødning. Et af de spændende perspektiver ved denne type forskning er, at simuleringerne ikke blot kan anvendes til at forstå eksisterende processer på allerede fremstillede materialer. Simuleringerne kan også bruges til at forudsige nye kemiske processers forløb, fordi simuleringerne er baseret på kvantefysiske naturlove.

Bruges året rundt

Niflheim kom til DTU for godt to år siden. Den blev bevilliget af Dansk Center for Scientific Computing (DCSC), som er et center, hvor danske forskere kan ansøge om regnekraft til større beregningsopgaver. Siden supercomputeren er kommet til DTU har den haft en oppetid på 99,7 procent af tiden, og systemet har været belastet stort set hele året rundt. Samtidig har der været positive erfaringer med at bruge Linux som operativsystem, og CAMP-gruppens forskere ser derfor frem til at udvide Linux-clusteren, for at beregningskapaciteten bedre skal matche den stigende
efterspørgsel.

Printversion
Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.