Jump to content Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.dk

Københavns Amt og sygehusområdet

» 

Offentlig sektor

» HP og den offentlige sektor
» Kommunalreformen
» Sundhedssektor
» Kontaktpersoner
» Nyheder
» Nye produkter & teknologier
» Rammeaftaler med SKI
» SKI tilbud til undervisningssektoren
» SKI forhandlere
» Kundereferencer
» Globalt engagement
» Miljøinformation
» Produkter, services og teknologier
» Seminarer
Content starts here

Rette information på rette sted


Københavns Amt arbejder målrettet på at effektivisere sin it-infrastruktur og digitaliserbare arbejdsgange på sygehusområdet. Amtet har vedtaget en handlingsplan for elektroniske patientjournaler på 345 mio. kr. Handlingsplanen har et effektiviseringspotentiale på mere end 100 mio. kr. årligt i drifts besparelser, så investeringen er givet godt ud.


Københavns Amt har vedtaget en handlingsplan for elektroniske patientjournaler på 345 mio. kr. Handlingsplanen skal sikre, at den rette information er på rette sted, og at kommunikationen mellem patient og behandler er så effektiv og sammenhængende som muligt. Men ifølge it-chef Jan Kold-Larsen har det taget lang tid og kostet mange kræfter at komme så vidt, og der er stadig et godt stykke vej endnu, fordi det er et stort og komplekst område.

”Projektet har ligget længe i støbeskeen internt, og man kunne



måske spørge, hvorfor vi ikke har gennemført det for længe siden. Men udfordringen består ikke i at få gjort papir til skærm eller hurtigt at få udviklet et system - udfordringen består i stedet i at få lavet et system, som rent faktisk effektiviserer forretningsgangen og sikrer en sammenhængende kommunikation”.

Nu er handlingsplanen imidlertid vedtaget og igangsat for ét år siden, og implementeringen vil foregå over de næste par år. Undervejs er der kommet nye udfordringer til, blandt andet betyder strukturreformen, at amtet skal koordinere projektet inden for sygehussektoren i den nye region. De 345 mio. kr., handlingsplanen kommer til at koste, er givet godt ud, og Københavns Amt forventer driftsbesparelser på mere end 100 mio. kr. årligt.


Bladeservernes dobbeltliv

Københavns Amt arbejder også målrettet på at effektivisere sin it-infrastruktur og -arbejdsgange indadtil.

"Når man taler effektivisering, er der to forskellige vinkler," fortæller Jan Kold-Larsen. "Der er en effektivisering, som er rettet udadtil mod brugerne og forretningsgangen i forhold til dem. Men indadtil ser vi også på, hvordan vi kan effektivisere it-arbejdsgangen for at sikre, at vi får mest muligt ud af de penge, vi bruger."

Amtet har blandt andet investeret i 72 såkaldte bladeservere. Bladeserverne giver mulighed for, at man hurtigt kan udvide og omkonfigurere serverne, så deres kapacitet udnyttes bedst muligt. Det har givet mulighed for at skabe en dag- og en natkonfiguration. Om dagen bruges serverkapaciteten til en Office-platform, som kører de applikationer, medarbejderne benytter i deres daglige arbejde, f.eks. Word eller Outlook. Om natten, når Office-brugerne er gået hjem, bruges bladeserver-kapaciteten i stedet til batchkørsler, hvor man f.eks. henter CPR-oplysninger.

”Det er ikke alle steder, en sådan løsning kan lade sig gøre, men de steder, hvor det giver mening, betyder bladeserverne, at vi har et væsentligt lavere investeringsbehov”, siger Jan Kold-Larsen. I forbindelse med etableringen af bladeserver-infrastrukturen har Københavns Amt tegnet en MAPS (Microsoft Agreement Premium Support) med Citrix-tillæg hos HP. Aftalen betyder, at Københavns Amt har sin egen tekniske account manager hos HP, som fungerer som teknisk rådgiver. Amtet kan derfor løbende få opgraderet og justeret sit bladeserver-miljø.

Fakta:

Københavns Amt har standardiseret på HPs højteknologiske bladeservere
HP har leveret backupløsning baseret på HP Tape Biblioteker samt DataProtector software
Københavns Amt har indgået MAPS-aftale med HP med Citrix-tillæg i forbindelse med opbygning af amtets Citrix-farm
HP ProLiant BL20p servere med Intel® Xeon™ processorer giver en scalerbar løsning
Printversion
Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.