Dansk kunst og kulturhistorie kun et museklik væk

”Den største bonus ved den håndholdte pc er, at hjemmehjælperne er i stand til at give en endnu bedre service, og dermed skaber den større tryghed for de ældre. For modsat kørelisterne indeholder den håndholdte pc også uddybende informationer om de ældre, helbredsoplysninger, telefonnumre på deres nærmeste pårørende og læge,” fortæller Rita Lützhöft.

Men derudover dækker den håndholdte en række andre behov. Dels dokumenterer og synliggør den for kommunens ledelse, hvordan tiden udnyttes hos de ældre og hvor lang tid, opgaverne tager. På den baggrund er man i stand til at evaluere og justere, om kommunens serviceniveau svarer til det man ønsker.

Dels skal oplysninger om besøgene hos borgerne ikke længere gennem flere led. Medarbejderne indsamler data via den håndholdte pc og overfører dem direkte til KOS, hvor de er tilgængelige for hele forvaltningen. Det skaber gennemsigtighed i hverdagen og giver den enkelte medarbejder et medansvar for, at dokumentationen er ajour.

Under Finanslovsforhandlingerne i 2004 blev der bevilget 40 mio. kr. ekstra om året til bevaringen af kulturarven i Danmark, herunder digitalisering af kulturarven. I løbet af et par år vil det centrale register være helt klar og indeholde oplysninger om alle genstande på landets museer, arkæologiske udgravninger, fortidsminder og kunstværker, samt fredede eller bevaringsværdige bygninger.

”I et overordnet perspektiv er Kulturarvsstyrelsens centralregister fundamentalt for udviklingen i de enkelte områder i Danmark. I forbindelse med kommunesammenlægningerne skal en række nye kommuner hver især skabe en ny identitet og markedsføre sig over for borgere og turister. Og her er registret et oplagt og nemt tilgængeligt værktøj. Derudover håber vi, at centralregistret kan komme unge og voksne til gode i undervisningsregi og derigennem skærpe interessen for vores unikke kulturarv,” siger Steen Hvass.

Centralregistret har to funktioner: Det skal være offentligt tilgængeligt, så både danske og uden-landske borgere hurtigt og nemt kan få indsigt i, hvad der er af kunstskatte, spændende fortids-minder og arkitektoniske perler rundt omkring i hele landet.

”Vores filosofi er, at jo mere man ved om sin kulturarv, jo større værdi tillægger man den. Derfor skal al vores viden formidles videre til offentligheden. Og hertil er it vores vigtigste redskab. Vi har jo altid plæderet for, at danskerne vil læse tykke bøger om kulturarven, men en undersøgelse viser faktisk, at danskerne primært henter viden om deres kulturarv på nettet. Og det gør det bare endnu nemmere og mindre omkostningstungt for os,” siger Steen Hvass.

Registret skal også fungere som et konkret værktøj, der kan hjælpe de lokale museer til at definere en indsamlingspolitik. Nogle af informationerne har selvfølgelig været lagret siden edb blev indført i det offentlige i 80’erne, men nu får de enkelte museer også adgang til det samlede materiale på landets museer.

”Når museerne bliver tilbudt nye genstande, f.eks. værktøj fra et gammelt skomagerværksted, som er fundet på et hengemt loft, kan de lynhurtigt finde ud af, om de har en tilsvarende samling, og om de i så fald ønsker at takke nej til endnu én. Det er temmelig dyrt at opbevare alle de gamle ting, og har man i forvejen et komplet skomagerværksted med tusind forskellige redskaber, skal man måske snarere bruge museets ressourcer på andre ting,” siger Steen Hvass.

Ud over at danskerne i stigende grad flytter til områder, hvor de kan bo i et miljø med arkitekto-niske og kulturhistoriske kvaliteter, klods op ad et spændende kulturarvsmonument eller i en tidligere industribygning, som er blevet tiptop-moderniseret, så viser udviklingen, at flere virksomheder flytter til de områder, hvor folk gerne vil bo, og tillige bruger vores kulturarv som trækplaster i jobannoncer.

”Formuleringen ’beliggende i nærheden af kulturarv’ er vi stødt på flere gange, og det skyldes helt afgjort, at der er høj efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Så vores kulturarv kan såmænd også være strategisk katalysator for, hvor virksomheder vælger at placere sig rent fysisk,” siger Steen Hvass.