Gå til indhold Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.com Danmark hjem

Standard for sikkerhed i det offentlige

» 

Offentlig sektor

» HP og den offentlige sektor
» Kommunalreformen
» Sundhedssektor
» Kontaktpersoner
» Nyheder
» Nye produkter & teknologier
» Rammeaftaler med SKI
» SKI forhandlere
» Kundereferencer
» Globalt engagement
» Miljøinformation
» Produkter, services og teknologier
» Seminarer
Indhold starter her
Standard for sikkerhed i det offentlige

Teknologiløsninger


» Få levende data med Information Lifecycle Management (ILM)
» HP’s Unix-servere har en oppetid på 99,999%
» Tre søjler der sikrer netværket

» Flere løsninger fra HP

Fakta

Større fokus på sikkerhed har fået staten til at vælge ISO-standard DS484.

Standarden sikrer data i hele organisationen og giver en række positive sideeffekter.

Alle statslige institutioner skal have indført ISO-Standard

Det stadig større fokus på sikkerhed har fået staten til at indføre ISO-standard DS484, som er den danske version af ISO-standarden 17799. I første omgang betyder det, at alle statslige institutioner skal have indført den ny ISO-standard DS484 inden 1. januar 2007.

Også amterne/regionerne har bestemt sig for at anvende DS484 og har købt sig til fri adgang til brug af standarden. Det er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før kommunerne også skal indføre og overholde standarden, så hele den offentlige sektor sikres på samme måde.

Formål: sikring af data

Formålet med den nye DS484-standard er kort og godt at sikre data. For det første sikres tilgængeligheden af data, så de rette personer har adgang til relevante data, når der er behov for dem, samtidig med at uvelkomne gæster afvises. For det andet sikres integriteten af data, så man er sikker på, at de data, man modtager, er korrekte, og at de ikke kan ændres af uvedkommende. For det tredje beskyttes data mod indbrud, tyveri, brand, oversvømmelse, sletning og uretmæssig adgang.

Indførelsen af DS484 kan sidestilles med et program til kvalitetssikring og kan være en omfattende opgave at gennemføre. Med indførelsen af standarden kommer også en række positive sideeffekter, som giver bedre omstillingsevne, bedre beslutningsgrundlag og ikke mindst besparelser og højere effektivitet på grund af bedre arbejdsprocesser og lavere nedetid.

Sikkerhedsvurdering viser vejen

HP har fokus på sikkerhed og tilbyder en sikkerhedsvurdering, der indeholder alle 11 elementer i DS484-standarden. Med en tjekliste, der svarer til de 133 sikkerhedskontroller i DS484, udarbejdes en oversigt over den nuværende status samtidig med, at der laves en analyse, der fortæller, hvordan man hurtigst muligt kommer tættest på at overholde standarden.

Vurderingen omfatter informationsindsamling og bearbejdning samt udfærdigelse af en rapport og gennemføres i samarbejde med organisationens ressourcepersoner på de relevante områder. HP er en af de leverandører, der dækker DS484 bredest. Ved at anvende den såkaldte P5-model gør HP desuden sikkerhedsvurderingen mere realistisk og får samtidig synliggjort over for ledelsen, hvor der skal sættes ind.

I forbindelsen med en vurdering skal den sikkerhedsansvarlige afsætte omkring tre dage i alt, mens øvrige ressource-personer skal afsætte en dag til workshop og en halv dag til præsentation og gennemgang af resultaterne.

Yderligere information

For mere information om sikkerhedsvurderingen kan Nina Schertiger kontaktes på telefon 2526 1347.

Printversion
Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.