Gå til indhold Danmark-Dansk
HP.dk Produkter og Services Support og Drivere Løsninger Hvordan du Køber
» Kontakt HP
HP.com Danmark hjem

Skoletasken blev skiftet ud med en tablet pc

» 

Offentlig sektor

» HP og den offentlige sektor
» Kommunalreformen
» Sundhedssektor
» Kontaktpersoner
» Nyheder
» Nye produkter & teknologier
» Rammeaftaler med SKI
» SKI forhandlere
» Kundereferencer
» Globalt engagement
» Miljøinformation
» Produkter, services og teknologier
» Seminarer
Indhold starter her
Skoletasken blev skiftet ud med en tablet pc

”Tabletten har motiveret mig til at lære, den har gjort undervisningen sjovere og mere spændende, fordi vi bl.a. har kunnet bruge powerpoint, dias og lydoptagefunktioner.”

Morten Tøttrup Langaa, 3.Z.


Tornbjerg Gymnasium i Odense er et innovativt og visionært gymnasium, der fokuserer på inddragelse af it i undervisningen og et udfordrende læringsmiljø. Som en del af skolens fremsynede it-strategi blev klassen 1. Z. og dens lærere i 2004 udstyret med tabletpc’er fra Hewlett-Packard. Nu skal både elever og tabletpc’er til de afsluttende eksaminer.

Tornbjerg Gymnasium er godt med på it-området, og i perioden 2005-2007 har Undervisningsministeriet udpeget skolen til at indgå i ENIS-projektet, som er et fælleseuropæisk netværk af innovative undervisningsinstitutioner, der udveksler it-erfaringer.

”Det er vores mål, at eleverne er nysgerrige og har lyst til at lære, og derfor er det vigtigt, at vi tilbyder dem et åbent og udfordrende læringsmiljø. Alle skolens elever har adgang til computere, men vi ville gerne oprette en gennemført it- klasse som en forsøgsordning,” siger Lene Pind, rektor på Tornbjerg Gymnasium.

40 tabletpc’er fra HP

I den forbindelse læste en af skolens lærere om tabletpc’erne, og både ledelse og lærere så straks en række spændende muligheder for tabletternes anvendelse i undervisningssammenhæng. Gymnasiet sendte derfor en ansøgning til HP, som donerede 40 tabletpc’er. Det betød, at en hel klasse og dens lærere kunne blive udstyret med personlige computere.

”Vi oprettede tabletklassen, fordi vi ville udforske it-mulighederne i forhold til læring. Kunne man gennemføre undervisning, hvor eleverne som det eneste skulle huske deres tabletpc og gymnastiktøj, så vi kunne komme ud over problemerne med glemte bøger og forsvundne notater?” spørger rektor Lene Pind og fortsætter: ”Projektet havde altså hovedsageligt intern pædagogisk interesse, men samtidig var det da et fint signal at sende omverdenen.”

Bøger, ringbind og mobil arbejdsstation i én

”Min idé med forsøgsprojektet var at afprøve, hvordan tabletpc’en kunne varetage tre centrale funktioner i forhold til undervisningen, nemlig funktionen som bog, som ringbind og som mobil arbejdsstation. Det, som gør tabletterne særligt egnede til undervisning, er deres skærme, som man både kan vende og tage af. De er også bedre at læse på end almindelige bærbare, og så har de en tekstgenkendelsesfunktion, som kan omforme elevernes håndskrevne notater til computerskrift,” siger projektansvarlig, Allan Christensen, som er inspektor på Tornbjerg Gymnasium.

De fleste af klassens lærere har været begejstrede for projektet, som bl.a. har givet dem anledning til at tænke nye, kreative elementer ind i undervisningen og arbejde mere gruppe- og projektorienteret med eleverne. Desværre har implementeringen af gymnasiereformen taget meget af den tid, som lærerne gerne ville have brugt på tabletprojektet, og det beskedne udbud af e-bøger har også begrænset den fulde udnyttelse af tabletterne.

”I dansk har jeg især brugt pc’erne til at downloade tekster, så eleverne kunne skrive i dem, men også til videosekvenser f.eks. med forfatterportrætter. Jeg mener, at tabletterne har medvirket til bedre læring, fordi eleverne videndeler langt mere end i andre klasser, og fordi de har struktureret deres noter og tekster bedre. De har også lært at tænke mere organiseret og at arbejde koncentreret både enkeltvis og i grupper,” siger klassens dansk-lærer, Gitte Dyrby Rasmussen.

”Det var min plan at benytte helt nye, anderledes og interaktive arbejdsformer i religion, men desværre fandtes der ingen relevante e-bøger, og de tekster, jeg fandt, udnyttede slet ikke det interaktive aspekt. I mine timer har vi derfor primært brugt tabletpc’erne til notater, og der er det godt med tegnefunktionen, fordi den gør det muligt for eleverne at tegne modeller direkte ind. Jeg synes, at tabletterne har ansvarliggjort eleverne på en helt anden måde og samtidig gjort dem meget selvstændige i deres læringsproces,” siger Lars Krogsholm, som har været klassens religionslærer.

Tornbjerg vil fortsat være it-fører

Tornbjerg Gymnasiums it-strategi er hele tiden i udvikling, men der er ingen planer om at oprette en ny tabletklasse nu, hvor 3.Z. bliver studenter. Både ledelse og lærere kunne godt tænke sig at eksperimentere med lignende it-projekter, men problemet er økonomien – det er dyrt at anskaffe computere i klassesæt.

Fakta

Tabletpc’er på Tornbjerg Gymnasium:
HP donerede 40 tabletpc’er til Tornbjerg Gymnasium i 2003. Tabletpc’en er en lille, fleksibel bærbar med aftagelig, trykfølsom skærm og dertilhørende pen

Printversion
Fortrolighedserklæring Når du bruger HP's web gælder disse betingelser
© 2007 Hewlett-Packard Development Company, L.P.