 |
» |
|
|
|
Tornbjerg Gymnasium er godt med på it-området, og i perioden 2005-2007 har Undervisningsministeriet udpeget skolen til at indgå i ENIS-projektet, som er et fælleseuropæisk netværk af innovative undervisningsinstitutioner, der udveksler it-erfaringer.
”Det er vores mål, at eleverne er nysgerrige og har lyst til at lære, og derfor er det vigtigt, at vi tilbyder dem et åbent og udfordrende læringsmiljø. Alle skolens elever har adgang til computere, men vi ville gerne oprette en gennemført it- klasse som en forsøgsordning,” siger Lene Pind, rektor på Tornbjerg Gymnasium. |
|
|
|
|
I den forbindelse læste en af skolens lærere om tabletpc’erne, og både ledelse og lærere så straks en række spændende muligheder for tabletternes anvendelse i undervisningssammenhæng. Gymnasiet sendte derfor en ansøgning til HP, som donerede 40 tabletpc’er. Det betød, at en hel klasse og dens lærere kunne blive udstyret med personlige computere.
”Vi oprettede tabletklassen, fordi vi ville udforske it-mulighederne i forhold til læring. Kunne man gennemføre undervisning, hvor eleverne som det eneste skulle huske deres tabletpc og gymnastiktøj, så vi kunne komme ud over problemerne med glemte bøger og forsvundne notater?” spørger rektor Lene Pind og fortsætter: ”Projektet havde altså hovedsageligt intern pædagogisk interesse, men samtidig var det da et fint signal at sende omverdenen.” |
|
|
|
|
”Min idé med forsøgsprojektet var at afprøve, hvordan tabletpc’en kunne varetage tre centrale funktioner i forhold til undervisningen, nemlig funktionen som bog, som ringbind og som mobil arbejdsstation. Det, som gør tabletterne særligt egnede til undervisning, er deres skærme, som man både kan vende og tage af. De er også bedre at læse på end almindelige bærbare, og så har de en tekstgenkendelsesfunktion, som kan omforme elevernes håndskrevne notater til computerskrift,” siger projektansvarlig, Allan Christensen, som er inspektor på Tornbjerg Gymnasium.
De fleste af klassens lærere har været begejstrede for projektet, som bl.a. har givet dem anledning til at tænke nye, kreative elementer ind i undervisningen og arbejde mere gruppe- og projektorienteret med eleverne. Desværre har implementeringen af gymnasiereformen taget meget af den tid, som lærerne gerne ville have brugt på tabletprojektet, og det beskedne udbud af e-bøger har også begrænset den fulde udnyttelse af tabletterne.
”I dansk har jeg især brugt pc’erne til at downloade tekster, så eleverne kunne skrive i dem, men også til videosekvenser f.eks. med forfatterportrætter. Jeg mener, at tabletterne har medvirket til bedre læring, fordi eleverne videndeler langt mere end i andre klasser, og fordi de har struktureret deres noter og tekster bedre. De har også lært at tænke mere organiseret og at arbejde koncentreret både enkeltvis og i grupper,” siger klassens dansk-lærer, Gitte Dyrby Rasmussen.
”Det var min plan at benytte helt nye, anderledes og interaktive arbejdsformer i religion, men desværre fandtes der ingen relevante e-bøger, og de tekster, jeg fandt, udnyttede slet ikke det interaktive aspekt. I mine timer har vi derfor primært brugt tabletpc’erne til notater, og der er det godt med tegnefunktionen, fordi den gør det muligt for eleverne at tegne modeller direkte ind. Jeg synes, at tabletterne har ansvarliggjort eleverne på en helt anden måde og samtidig gjort dem meget selvstændige i deres læringsproces,” siger Lars Krogsholm, som har været klassens religionslærer. |
|
|
|
|
Tornbjerg Gymnasiums it-strategi er hele tiden i udvikling, men der er ingen planer om at oprette en ny tabletklasse nu, hvor 3.Z. bliver studenter. Både ledelse og lærere kunne godt tænke sig at eksperimentere med lignende it-projekter, men problemet er økonomien – det er dyrt at anskaffe computere i klassesæt.
|
|
|
Printversion
